Jeg stammer fra en hjem med hund(e).
Ok, nu er definitionen af hund forskellig fra folk til folk, i dette tilfælde er der tale om mynder.
I hjemmet havde vi 2 typer: Italienske mynder og en stor russisk mynde med navnet : Nolle.
Nolle blev uheldigvis skamskudt tilbage i midten af 80'erne, men i årene før det havde min mor ofte børstet den store hund og nøjsomt gemt "ulden".
Hun har tit fablet om at det kunne bruges til hendes store drøm om en strikket vest, men fik aldrig nogensinde igang sat projektet og med tiden blev hun også overbeviste om at ulden nok var røget ud.
Men næææ.... Hun har nu fundet 2 store poser med hund på loftet. Standen er trods de mange år stadig god, og nu er "hunden" så overleveret til en, der kan det med at spinde (1 del får til 2 del hund) ..eller hvordan det nu skal være.
Hvis projektet med at spinde Nolle op, så får jeg æren af at strikke vesten til min mor.
Har desværre ikke noget foto af Nolle (skal i fotoalbums og scanne ind), men her kommer ihvertfald et foto af en Russisk mynde, så farveskalaen også kan anes.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sikke dog en historie om Nolle der blev skamskudt! Tankevækkende projekt, gemme uld fra sin hund gennem mange år - spinde, strikke og en dag komme til at bære minderne så tæt på kroppen - fantastisk!
SvarSletGlæder mig til at se det færdige resultat en dag!